I de første år efter oprettelsen af Østfyns Kunstforening i 1966, levede foreningen en omskiftelig tilværelse. Således havde man ikke i de første 5-6 år et egentligt fast tilholdssted, men måtte låne lokaler til udstillinger rundt omkring i byen og i omegnen.
I denne periode blev der vist kunstudstillinger så forskellige steder som Nyborg Bibliotek, Døveskolen, Birkhovedskolen, Gymnasiet, Juelsberg, Holckenhavn, og Nyborg Rådhus.
Men i november 1972 skete der noget, idet man i den gamle skole i Avnslev slog dørene op for nye udstillingslokaler. Sagen blev sat stort op i aviserne, hvor stedet blev omtalt som et "Kunstcenter" og som "Nyborg Kunstmuseum."
 | I November 1972 blev der med brask og
bram holdt indvielse på et såkaldt
" Kunstcenter" i Avnslev gamle skole.
Her ses kunstformand Helga Wilson og
borgmester Børge Jensen diskutere et
maleri af Per Arnoldi, der udstillede på
indvielsesdagen.
Hvad der siden blev af dette "Kunstcenter"
fortaber sig i det uvisse. |
Daværende kunstformand Helga Wilson sagde ved indvielsen bl.a :
" Vi kan ikke undgå at nedkalde vrede og foragelse. Men folk må gerne blive vrede og forargede, kun en ting tåler Østfyns Kunstforening ikke, og det er ligegyldighed, for så dør den."
Ganske visionære tanker i en tid hvor oprettelsen af Statens Kunstfond var et af tidens debatemner, og hvor Rindalismen havde sin storhedstid.
På åbningsdagen præsenterede man en udstilling af den unge maler
Per Arnoldi.
En journalist skriver :
" Man kan mene om Per Arnoldis kunst hvad man vil. Den er anerkendt på Parnasset.
At nogle af os synes at hans billeder ser ud som om de var malet eller tegnet i den nærved liggende Avnslev Børnehave er en anden sag, men hvem er så modig i en stor kreds af kunstvenner at sige at man mindes beretningen om "Kejserens nye klæder."
Selv den pæne Per Arnoldi var åbenbart i stand til at provokere i de dage!
