Østfyns Kunstforening
 

Korsbrødregården

 
Som før nævnt står det lidt hen i det uvisse hvad der skete med det  såkaldte "kunstcenter" i Avnslev gamle skole, der ellers var blevet indviet under stor pressebevågenhed  i 1972. 
 
I  1977 indviede Nyborg imidlertid et nyt kultur- og aktivitetshus i lokalerne i Korsbrødregården. Kommunen havde i 1975 nedsat en arbejdsgruppe og tildelt denne en bevilling på 24.000 kr. til den nødvendige istandsættelse af lokalerne, og i  januar 1977 var man klar til indvielse.
 
" Kald den Brugshus, eller kald den noget andet, det kan være lige meget hvad!" - lød ordene generøst fra borgmester Børge Jensen ved indvielsen, hvor der bl.a også blev underholdt med korsang fra  Nyborg Gymnasiums kor.
 
Korsbrødregården kom i de følgende år - helt frem til 1997 - til at danne rammen om Østfyns Kunstforenings udstillinger og øvrige aktiviteter.